Vi søger en fagligt ambitiøs VVS-installatør eller diplomingeniør (gerne nyuddannet).
Vi beskæftiger os med rådgivning og projektering af tekniske installationer, bæredygtighed, vedvarende energi, indeklima og regnvandshåndtering mm. Vi yder rådgivning og projektering ved renovering og ombygning indenfor bolig, erhverv og institutionsbyggeri. Bistanden omfatter hele forløbet fra ideoplæg med bygherre/brugere over projektering, myndighedsbehandling, udbud, tilsyn, byggeledelse til mangelgennemgang og aflevering.
Vi gør os umage for altid at kunne levere et rigtig godt produkt til vores kunder og stiller derfor store krav til vore medarbejderes viden og engagement.
Stillingsbetegnelse
Dine arbejdsopgaver vil bestå i projektering af:
Din profil
Du er uddannet VVS-installatør eller diplomingeniør og har lyst til at arbejde med rådgivning og projektering.
Som ingeniør skal du have en baggrund/interesse for håndværk, da du skal kunne bistå håndværkere på et projekt med kvalificeret rådgivning.
Du skal kunne arbejde selvstændigt, være struktureret, være detaljeorienteret, have overblik, være psykisk robust og have gode samarbejdsevner. Du skal have et godt naturvidenskabeligt fundament og hele tiden være nysgerrig og opsøgende på det nye i dit fag.
Du skal have kørekort, da en del af dit arbejde vil komme til at foregå på byggepladser.
Det er et krav, at du behersker dansk i skrift og tale. Du er imødekommende og du vil med godt humør være med i udviklingen af vores virksomhed.
Vi kan tilbyde
Vi tilbyder spændende arbejdsopgaver i en virksomhed med stor faglighed og engagement. Du vil få mulighed for at udvikle dig med kompetent hjælp, herunder oplæring i at lede et projekt, og stå for hele forløbet i en sag fra de indledende møder med bygherre til aflevering af projektet.
Vi er centralt beliggende i Vanløse, 10 minutters gang fra Vanløse station/Metro og mulighed for parkering i området.
Vi tilbyder en kontorplads i et lyst og hyggeligt kontor med gode udenoms faciliteter. Du må ikke være bange for hunde, da vi har kontorhund.
Vil du vide mere
Ønsker du at høre mere om jobbet, så kontakt Søren Knudsen på telefon 22 10 42 09.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til kvalifikationer og IDA’s lønstatistikker.
Ansøgning
Personlig udarbejdet ansøgning (uden brug af AI) bilagt cv og karakterudskrift sendes til Søren Knudsen Rådgivende Ingeniører ApS att. Lis Majvig på mail: lm@sk-ing.dk.